Vejledninger

Skadedyr i græsplænen

Skadedyr i din græsplæne kan være svære helt at undgå. Nogle kan bekæmpes, andre kan ikke, og du er derfor nødt til at tage dig dine forholdsregler. Vi gennemgår her nogle af de mest almindelige skadedyr i græsplænen og giver dig råd til, hvordan du slipper af med dem.

Muldvarper

Muldvarper kan forårsage store bare pletter. Dette ses særligt ved græsplæner, der ligger tæt ved naturområder. Vores bedste råd er, at du kan fange skadedyrene med fælder. Derudover kan du med fordel investere i en robotplæneklipper, når klippesæsonen starter. Muldvarpe kan nemlig ikke lide aktivitet, så når robotplæneklipperen kører så ofte, vil de søge andre områder.

Muldvarpeskud i græsplænen

Er skaden sket, og er du træt af, hvordan græsplænen ser ud, kan du reparere muldvarpeskuddene. Dette gør du ved at 1) jævne skuddet, 2) fjerne eventuelle sten, 3) fylde hullet op med jord (fra skuddet) – alternativt kan der bruges muld eller topdressing, og 4) efterså græsset på pletterne, hvor muldvarpeskuddene har været.

 

Myrer

Myrer i græsplænen

Myre i græsplænen kan skabe bare pletter og ujævnheder. De skubber jorden op og skaber en bule i græsplænen. Når plæneklipperen kører over disse jordknolde, rammer kniven jorden og skaber en bar plet. Tryk disse buler ned med din fod. Er det meget slemt, kan du bekæmpe myrerne med myregift. Husk at læse vejledningen grundigt og undgå at overdosere.

 

 

Orme

Orme i jorden kan give små bare pletter. Orme skubber jorden op til overfladen på samme måde som muldvarper bare meget mindre. Disse ormeskud vil tørre ud og bevirke små bare pletter. Har din græsplæne mange ormeskud, afhjælp da udfordringen ved at topdresse græsplænen. Du kan læse mere om topdress her på siden.

Orme i græsplænen

 

Stankelbenslarver

Her ses stankelbenslarver fra græsplænen

Stankelbenslarver oplever vi oftere og oftere i græsplænerne. De milde vintre betyder nemlig at mange stankelbenslarver overlever vinteren. Larverne trives godt i græsplænerne, da de lever af græsrødderne, og det betyder derfor, at stankelbenslarver kan gøre stor skade på din græsplæne. Hvis din græsplæne er ramt af stankelbenslarver, ser du primært skaderne i februar – april måned, hvor larverne vokser sig store og derfor har brug for mere og mere føde.
De spiser derfor græssets rødder med den konsekvens, at store dele af græsplænen dør. I april/maj måned begynder larverne at klække og blive til stankelben. Du vil opleve store mængder stankelben i luften i løbet af sommeren.
Disse stankelben kommer tilbage til til din græsplæne for at lægge deres æg, som så vil overleve vinteren over, hvis ikke der kommer hård frost. Der findes pt. ikke en let og effektiv måde at bekæmpe larverne på. Den eneste vej til en flot græsplæne igen er en grundig eftersåning af græsplænen, som vi sørger for ved vores servicepakker.

Det bedste du selv kan gøre, er at holde en klippehøjde på 5-6cm., så det er svært for stankelbenene at komme ned i græsset og lægge sine æg. Du kan evt. kombinere det med at opsætte stærekasser, så stærene kan være med til at holde bestanden nede. En fuld bekæmpelse må dog ikke forventes. Det er derfor vigtig, ar du sørger for, at din græsplæne får en god opstartsgødning til foråret, og at den bliver eftersået, når temperaturen tillader det for hurtigst muligt at få en græsplæne i ca. 5-6 cm.

Græsplæne, der er hårdt angrebet af stankelbenslarver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uanset hvilket et skadedyr i græsplænen, du døjer med, anbefaler vi, at du får gjort noget ved problemet så hurtigt som muligt. Jo længere tid, problemet står på, jo større skade er der risiko for, at din græsplæne tager.

Bestil et uforpligtende tilbud