Din græsplæne kan blive ramt af en række forskellige former for svampe. Nogle er harmløse, mens andre kan gøre stor skade på din plæne. Vi har samlet de svampeudfordringer, vi møder oftest lige her, sammen med tips til hvordan du tager dig af dem.
Når det handler om svampe i græsplænen, er det vigtigste, at du får identificeret, hvilken type svamp det er, du døjer med, så du kan afgøre, om det er noget harmløst, eller det er en svampesygdom, som du skal have bekæmpet, for at undgå at din græsplæne tager skade.
Klik på din svampeudfordring her, eller læs videre ned igennem artiklen, for at blive klogere.
Vi kan desværre ikke tilbyde at klare bekæmpelsen for dig, men vi hjælper dig altid gerne godt på vej. Du er velkommen til at kontakte os på telefon 7044 4455 eller kontakt@dmgreenkeeping.dk, hvis du har brug for rådgivning.
Et råd mod svampe
Generelt er det altid en god idé at sørge for, at du kører med skarpe klinger/knive på din plæneklipper, så græsset får et rent snit og ikke bliver flosset i spidserne. Det gør græsset mere modstandsdygtigt, så husk at skifte klingerne på din robot cirka hver 3. uge eller slib knivene på din motorklipper mindst to gange pr. sæson.
Læs mere om skarpe knive/klinger her.
Svampehatte
Der kan komme svampehatte i din græsplæne hele vækstsæsonen, men når efteråret rammer, og vejret bliver koldt og fugtigt, er der især mange, der oplever de klassiske hvide og brune svampehatte i plænen. Bare rolig: Svampene er som udgangspunkt ikke giftige for hverken mennesker eller hunde, men husk at man aldrig skal spise en svamp, man ikke er 100% sikker på, hvad er for en.
Overordnet set er svampehatte et sundhedstegn, som viser, at der er tilstrækkeligt med kvælstof i din plæne, og de gør absolut ingen skade på græsset. Det kan dog være en god idé lige at holde øje med, om de står i en tydelig ringformation; så er de nemlig måske en del af en Heksering, og dét er ikke godt for græsset.
Men så længe de bare står hist og her, er det værste de kan gøre at irritere øjet. Her er vores bedste råd at klippe græsset lidt oftere, så de ikke får tid til at vokse, og så kan du ellers trøste dig med, at væksten nok skal stoppe, når kulden får fat til vinter.
Hvilke svampehatte gror i min græsplæne?
De mest udbredte svampehatte i de danske græsplæner er Elledans-bruskhat, Høslætsvamp og Stor parykhat.
Rød tråd
Når vejret er fugtigt, og temperaturen er lun, kan du risikere at blive ramt af svampesygdommen Rød Tråd i din græsplæne. Plænen får pludselig misfarvede pletter, og kigger du godt efter, vil du kunne se et rødligt skær i græsstråene – deraf navnet.
Ofte vil sygdommen gå i sig selv, når luftfugtigheden falder igen, men inden da kan sygdommen altså godt nå at sprede sig. Derfor anbefaler vi, at du sætter klipningen på pause 4-7 dage, vasker din plæneklipper og skifter eller sliber knivene. Så slæber du ikke sygdommen rundt på hele plænen, og græsset får et rent snit, som er mindre modtageligt for sygdomme.
Efter pausen er det vigtigt, at du klipper i højeste trin (mindst 6 cm), så du ikke klipper for meget af græsset på én gang. Fortsæt i denne indstilling en uges tid, før du sænker klippehøjden med 1 cm, og gentag evt. ugen efter, hvis du ønsker at komme længere ned i klippehøjde.
Hvornår opstår Rød Tråd?
Rød Tråd har gode vækstbetingelser, når vejret er fugtigt og temperaturen ligger mellem 16 og 22 grader. Afhængigt af vejret, kan sygdommen altså opstå i din græsplæne gennem hele vækstsæsonen.
Kan jeg forebygge Rød Tråd?
Vores servicepakker sørger for, at din græsplæne er så stærk og velnæret som muligt, så den har de bedste vilkår for at stå imod svampesygdommen i fremtiden, hvis du vel og mærke husker at slå græsset med skarpe knive hele sæsonen.
Meldug
Hvis du har dårlige jordbundsforhold, eller din græsplæne ikke får mulighed for at tørre ordentligt over en længere periode, risikerer du at få meldug. Det ses først som lyse pletter på græsstråene og senere som hvide, pulveragtige plamager, som med tiden kan betyde store pletter af dødt græs, hvis du bare lader stå til.
Den bedste måde at bekæmpe meldug er ved at stoppe klipningen helt i 10-14 dage. Når du så begynder at klippe igen, så sørg for at gøre det med rene, skarpe knive og i højeste indstilling (6-7 cm), så du ikke klipper for meget af græsstrået på én gang. Du kan højst sænke klippehøjden 1 cm om ugen, indtil du når din ønskede klippehøjde igen, så det kommer altså til at tage et par uger at få højden ned igen.
Heksering
Du er ikke i tvivl, hvis du har fået en heksering i din græsplæne. Heksering er nemlig en svampesygdom, der – præcis som navnet antyder – laver en stor ring i græsset.
Løsningen lyder heldigvis næsten lige så magisk som navnet: For at bekæmpe en heksering skal du grave en tørv op på ca. 20x20 cm to steder i ringen, rotere hvert stykke 180° om sin vertikale akse og lægge det ned igen. På den måde begynder hekseringen at vokse ind mod sig selv i stedet og bliver helt nedbrudt med tiden.
En heksering kan blive op til 10 m i diameter, så hvis du ikke bekæmper den, vil den som udgangspunkt bare vokse videre år efter år.
3 typer af hekseringe
En heksering kan overordnet set forekomme i 3 forskellige typer.
- Græsset er vissent og dødt i selve ringen, og så er der desuden en ring på begge sider, hvor græsset er er helt mørkegrønt med kraftig vækst, og der kan endda være paddehatte og støvbolde i ringen. Den her type kan forårsage stor skade på din græsplæne og skal helst bekæmpes for at beskytte græsset.
- Plænen får en ring af græs, der er mørkere og vokser kraftigere end på resten af plænen. Der kan være paddehatte og støvbolde i ringen, men ud over at genere øjet, gør den reelt set ingen skade.
- Der opstår en ring af paddehatte og støvbolde, som ikke har nogen synlig effekt på selve græsset og derfor er harmløs for din græsplæne.
