DM Greenkeeping
TurfMaster Premium rullegræs
Pris pr. m² inkl. levering
Vælg antal m² (Min. 24 m²)
Rullegræs
Med rullegræs fra DM Greenkeeping er du sikker på, at du køber rullegræs af absolut højeste kvalitet. Græsset er fri for ukrudt og andre uønskede vækster, og så er det naturligvis sammensat af en blanding af græssorter, som gør græsset hårdført og modstandsdygtigt overfor de udfordringer vi oplever i de danske græsplæner.
TurfMaster Premium rullegræs er den direkte genvej til en sund og stærk græsplæne.
Inden du bestiller
Før du bestiller dit rullegræs, er det vigtigt, at du har klargjort området græsset skal lægges på grundigt, så du er klar til at lægge dit nye rullegræs, så snart du modtager det. Vi anbefaler, at du læser vores guide til rullegræs grundigt.
Når du bestiller dit rullegræs, skal du lægge det indenfor de næste 24 timer efter levering, så græsset ikke når at brænde sammen og dø. Da vi ikke kan garantere et bestemt klokkeslæt til levering, kan det være en idé at bestille til dagen før du skal lægge det, så I ikke står og venter forgæves hele dagen, hvis du har folk til at hjælpe. Her skal du bare være opmærksom på, at græsset skal stå i læ og skygge, indtil I er klar til at lægge det, og så skal du evt. vande pallen, hvis den begynder at se tør ud. Men generelt gælder det, at jo hurtigere efter levering I kan lægge det, jo bedre, så det kan være godt givet ud, hvis I har fleksibilitet i tidsplanen.
Husk at bestille rullegræs i overmål, så du har nok til hele arealet.
OBS! Vi anbefaler ikke, at du lægger rullegræs, når det er over 24° C, da der er for stor risiko for at græsset tørrer ud.
Reklamation på rullegræs
Når du modtager dit rullegræs, er det som sagt en levende vare, du får leveret, så reklamationssager skal dokumenteres med det samme. Ser rullerne allerede trætte ud, når de bliver leveret, skal du straks tage billeder af leveringen og kontakte os hurtigst muligt. Og det samme gælder naturligvis, hvis du oplever fejl på rullerne, når du lægger dem. Billedfilerne skal have korrekt dato og tidsstempel, så du kan dokumentere at fejlen var til stede fra starten, men hvis du tager billederne med din smartphone, sørger den automatisk for dét.
Rullegræs betragtes som en specialvare, der produceres nøje til din bestilling, hvilket betyder, at returretten frafalder.