Bliver din græsplæne invaderet af gåsebillelarver, vil de gøre stor skade på plænen. Desværre er det et stigende problem i takt med, at vi oftere oplever tørke om sommeren.
Gåsebillen er en mørk, pansret bille i familie med oldenborren, som sværmer rundt i luften om sommeren. Når gåsebillelarven udklækkes i sensommeren, æder den græsrødderne i din græsplæne og slår store områder ihjel, så græsset løsner sig i store totter, hvis du hiver i det.
Der findes desværre ingen effektiv måde at bekæmpe gåsebillelarverne, men du kan prøve at forebygge mod dem ved at gå efter selve gåsebillen. Hvis vejret er tørt, og du ser gåsebiller sværme i din have, kan du nemlig fange dem ved at sætte hvide fade eller sølvfarvede alubakker ud med vand i – det vil fuglene også sætte stor pris på, for så er der både biller og drikkevand til dem i det tørre vejr.
Er skaden alligevel sket, så er det bare om at få eftersået hurtigt og effektivt. Vil du hjælpe græsset godt på vej, kan du starte med at rive det døde græs væk og fordele noget frisk, harpet muld hvis plænen er blevet ujævn, inden du eftersår.
Har du vores servicepakke, skal vi også nok efterså de små bare pletter og give plænen gødning, så den under de rette betingelser nok skal blive flot og sund igen hurtigt. Har du fået store, døde områder på din græsplæne, kan det være en god idé at kontakte vores kundeservice på telefon 7044 4455 eller mail kontakt@dmgreenkeeping.dk inden dit servicebesøg, så vi kan tage højde for problemet.
Hvordan ved jeg, om jeg har gåsebillelarver?
Hvis din græsplæne begynder at gå ud i store plamager, anbefaler vi, at du graver en tørv op og undersøger den. Stik ca. 20x20 cm ud med en spade, og vip den op – hvad finder du? Har du gåsebillelarver i plænen, vil du med al sandsynlighed finde en masse tykke, hvide larver med brune hoveder nede mellem rødderne eller under. De ser omtrent lige så ondskabsfulde ud, som de har været ved din græsplæne.
Er der ikke noget i tørven, kan du bare lægge den i jorden igen og trampe den fast, inden du tjekker et par steder mere i plænen. Finder du ingen spor af gåsebillelarver, er det nok noget andet, der plager din græsplæne.
Hvor lever gåsebiller?
Gåsebiller elsker tør og sandholdig jord. Generelt set er jorden mest sandet i Jylland og på Fyn, men resten af landet kan også sagtens blive ramt – især, hvis det er en særligt tør sommer, hvor jorden tørkeindekset er højt.
Hvornår lægger gåsebillen æg?
Hungåsebillen graver sig simpelthen ned i din græsplæne og lægger æg i maj/juni måned, og så begynder larverne ellers at spise løs af græsrødderne i august/september, hvor de kan tage livet at store områder på din plæne.