Vinteropbevaring af robotplæneklipper
Service, eftersyn og vinteropbevaring til din robotplæneklipper. Eksperterne henter din maskine og leverer den retur, når temperaturen stiger og næste sæson banker på, så du kan forlænge levetiden mest muligt.
Skal bookes senest 31.10.2025. Tilbydes alle mærker, desværre undtagen Worx og Landxcape.
Gælder kun brofaste øer i Danmark.
Gør noget godt for din robotplæneklipper
Vi ved alt om græs – og vi ved, hvor vigtigt det er, at din robotplæneklipper kører og klipper ordentligt, hvis den skal passe godt på dit græs.
Et årligt servicetjek, hvor din robotplæneklipper bliver renset, efterset og nænsomt pakket væk over vinteren, er en af de bedste måder, du kan passe godt på din investering og gøre dit for, at maskinen holder så længe som muligt.
Her bliver alle dele tjekket grundigt og repareret, hvis der er behov for det, og så bliver den opmagasineret tørt og lunt vinteren over for at beskytte den. Afhængigt af, hvor længe der går, før vi vurderer at plæneklipperne skal på græs igen, sørger vi naturligvis også for at genoplade batteriet undervejs for at beskytte det.
Kan du ikke finde din model på listen ovenfor? Så kontakt os på telefon 7044 4455, og lad os prøve at finde en løsning sammen.
Vinteropbevaring inkluderer:
- Vi afhenter robotten efter aftale i november/december, når vækstsæsonen er slut
- Robotten bliver vasket grundigt udvendigt
- Vi skiller forsigtigt robotten ad og rengør den indvendigt med luft
- Sensorer og andre funktioner bliver testet
- Kniv- og hjulmotorer bliver kontrolleret
- Knive slibes, skiftes eller vendes, alt efter model
- Kabler og stik bliver tjekket både ind- og udvendig
- Højdejustering bliver renset og smurt
- Vi kontrollerer batterispændingen og oplader batteriet løbende
- Softwareopdateringer installeres, hvor det er muligt
Er der behov for ekstraordinære reparationer og reservedele, kontakter vi dig naturligvis, inden vi begynder at skifte ud.
Afhængig af model afmonterer vi ladestation og antenne/referencestation placeret på jorden, som du selv opbevarer tørt over vinteren.
Sidst, men ikke mindst returnerer vi din robotplæneklipper til foråret, når væksten begynder igen, og vi sørger selvfølgelig for at den kører, som den skal.*
Når du har booket din vinteropbevaring, vil du blive kontaktet direkte af os eller vores samarbejdspartner for at aftale nærmere vedr. nedtagning, afhentning, mm.
* Har du robotplæneklipper uden kanttråd, markerer vi den nuværende placering af ladestation og antenne/referencestation med pløkker inden de evt. bliver afmonteret. Det er vigtigt, at du ikke flytter på pløkkerne i løbet af vinteren. Vi er ikke ansvarlige for evt. behov for re-installation, hvis din robotplæneklipper ikke vil starte automatisk på grund af udstyr og markeringer, der er blevet flyttet i løbet vinteropbevaringsperioden.