Sådan har DM Greenkeeping klaret sig siden Jan Lehrmann og Jesper Buchs investering

Sådan har DM Greenkeeping klaret sig siden Jan Lehrmann og Jesper Buchs investering

Siden investorerne Jesper Buch og Jan Dal Lehrmann valgte at investere i alt 2,4 millioner kroner i virksomheden, er DM Greenkeeping blevet et langt større væksteventyr, end nogen kunne have drømt om. Virksomheden måtte kortvarigt sige nej til kunder, fordi efterspørgslen oversteg udbuddet af kompetent fagpersonale. Telefonlinjerne blev dog åbnet igen og de afventende kunder kunne få et sensommerbesøg.

Pengene fra de to investorer skulle investeres i virksomhedens vækst, og de tre indehavere – Danny Skytte, Michael Jepsen og Vicki Skytte – valgte derfor at gå all-in på køb af nyt udstyr, nye biler og ikke mindst rekruttering samt oplæring af fagpersonale.

Men fordi sæsonen for græsplæne pleje først begynder i marts, bød starten af 2022 på store vækst-omkostninger men ingen omsætning. Som indehaveren Michael Jepsen har udtalte dengang:

“Lige nu er vores cash flow jo helt håbløst. Vi bruger alle pengene i januar og februar, men får dem først ind fra marts. Så alle pengene fosser ud lige nu”.

“Der er udfordringer forbundet med vækst, det skal man huske”.

Sammen med investorerne havde DM Greenkeeping sat sig nogle meget ambitiøse vækstmål for virksomheden. Planen var, at virksomhedens omsætning skulle vækste med 400% i løbet af 2022. I 2021 lød omsætningen på 16 millioner kroner, og derfor var vækstmålet altså at nå en omsætning på 64 millioner kroner i 2022.

For at være på forkant med den forventede vækst satte DM Greenkeeping sig for at oplære 40 nye medarbejdere i februar 2022, så de kunne følge med den forventede efterspørgsel, som hænger sammen med de ambitiøse vækstmål.

Allerede i marts måned kunne DM Greenkeeping dog konstatere, at væksten overgik deres ellers ambitiøse forventninger.

Derfor fik DM Greenkeeping oplært yderligere 12 medarbejdere, så de kunne være klar til at arbejde på kundernes plæner i april.

Det er altså et udtryk for, at efterspørgslen på professionel græspleje var så tårnhøj, at indehaverne af DM Greenkeeping simpelthen ikke kunne følge med, fordi virksomhedens grundlæggende fokus på kvalitet krævede grundig oplæring af mere fagpersonale.

I virkeligheden kunne DM Greenkeeping godt have fulgt med efterspørgslen, men det ville have betydet, at det ville gå ud over kvaliteten af arbejdet. Og det vil aldrig være en seriøs løsning for indehaverne, der netop har en vision om udelukkende at levere et produkt af topkvalitet.

Samtidig med udfordringerne oplevede DM Greenkeeping også tekniske udfordringer med deres køre-app, hvilket gjorde, at virksomhedens chauffører ikke fik den mest optimale rute over dagens haver, som på den lange bane gør, at græsspecialisterne når færre haver pr. dag og dermed er mindre effektive.

Derudover var vejret heller ikke på DM Greenkeepings side, da mange haver i løbet af marts måned fortsat var dækket af sne – hvilket gør, at personalet ikke kan udføre deres arbejde. Det betød, at den planlagte kapacitet (hvor mange haver de kan nå på en måned) blev presset, da der nu var færre dage til at nå det samme antal kunder.

”Kunderne er blevet lovet et besøg i marts, så det skal de jo selvfølgelig have”, udtaler Danny Skytte.

Jan og Jesper ser bekymret til, men har alligevel is i maven, og som Jesper Buch også sagde dengang:

“Der er udfordringer forbundet med vækst, det skal man huske”.

Derfor er investorerne stadig forhåbningsfulde, og det gælder særligt for Jesper Buch.

Jesper Buch tror på DM Greenkeeping som en succesfuld virksomhed, der går ind og dækker et latent behov for mange danske haveejere.

DM Greenkeeping måtte melde kortvarigt salgsstop.

På trods af indledende udfordringer og personlige strabadser lykkedes det indehaverne af DM Greenkeeping at få solgt deres service til rigtig mange kunder.

Faktisk gik sommerperioden så godt, at virksomheden måtte melde kortvarigt salgsstop i løbet af maj måned. Selvom der var blevet udlært mere end 50 dygtige fagpersoner til at udføre plænepleje, oversteg efterspørgslen simpelthen DM Greenkeepings kapacitet.

Her kunne virksomheden igen have valgt at slække på kvaliteten og dermed øge omsætningen ved at tage flere kunder ind. Men fordi kvalitet er hele omdrejningspunktet for DM Greenkeepings virksomhedsvision, var det naturligvis ikke en mulighed.

Virksomheden valgte derfor at lukke for flere besøg i maj, for dermed at fokusere på at levere en tilfredsstillende ydelse hos de allerede eksisterende kunder. De nye kunder, der forespurgte tilbud i maj måtte altså vente til juni på deres første besøg fra græsspecialisterne.

”Det er ikke optimalt, men kvaliteten i haverne og kundernes oplevelse med DM Greenkeeping er vores primære fokus, så vi så ingen anden udvej”, forklarer Vicki Skytte.

Det understreger virksomhedens utrættelige fokus på kundetilfredshed og kvalitet, som netop er de værdier, som kunderne køber ind på.

Sommeren var travl, men DM Greenkeeping er klar til at gøre det hele en gang til i 2023. Derfor kan de eksisterende kunder allerede nu gentegne deres aftale med DM Greenkeeping og dermed sikre sig de bedste betingelser for haven i 2023. Det er dog ikke kun eksisterende kunder, der kan nå at være med fra start i 2023. Nye kunder kan anmode om et uforpligtende tilbud via hjemmesiden og sikre sig et besøg i enten marts, april eller maj 2023 afhængigt af hvilken pakke, der vælges.