Spørgsmål og svar
Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål omkring vores professionelle græspleje.
Hvornår kan jeg forvente effekt på min græsplæne?
Som udgangspunkt vil du begynde at kunne se de første tegn på forandring 3-4 uger efter vores første besøg, men resultatet er afhængigt af flere faktorer, som vi ikke kan styre.
Vi er dygtige, men vi kan ikke trylle. Derfor er det afgørende, hvordan din græsplæne havde det, da vi kom på første besøg, og hvor grundigt du har haft mulighed for at følge den individuelle klippevejledning, du har fået. Derudover, så er vores arbejde underlagt naturens luner, så vejret har selvfølgelig også en stor betydning.
Fjerner I mos?
Vores service hjælper dig med dine udfordringer med mos, uden det behøver fjernes maskinelt. Det vi derimod gør er, at vi styrker græsset gennem den gødning, vi udbringer, så det bliver stærkt nok til at kunne overtage pladsen fra mosset. Samtidig får du en individuel klippevejledning, som har til formål at holde græsset sundt og stresse mosset mest muligt, så det går ud.
Vi fjerner altså ikke mos maskinelt, men svækker det gennem en sund og velplejet græsplæne, som kun kan opnås, hvis du følger din individuelle klippevejledning nøje.
Skal jeg rydde min græsplæne, før I kommer?
Nej, det behøver du ikke. Vi kommer uanmeldt, så det ville ikke være fair at forvente.
Vi sætter naturligvis pris på, hvis græsplænen er fri for hundelort og blade, men det er ikke noget, der forhindrer os i at servicere græsset. Legetøj, bolde og lignende flytter vi, mens vi for så vidt muligt behandler under og rundt om havemøbler medmindre det forringer kvaliteten af vores service – så flytter vi dem naturligvis. Har du små, lave hegn på græsplænen, løfter vi bare vores redskaber over, hvis der skal serviceres indenfor indhegningen, så det behøver du heller ikke fjerne.
Har du en trampolin stående på græsset, flytter vi den ikke, og vi anbefaler heller ikke at du gør. Der er flere grunde til, at det ikke kan lade sig gøre at have flot græs under en trampolin, så det er bedre at lade den stå og begrænse skaden. Vi hjælper dig naturligvis gerne med at få en flot plæne igen, den dag trampolinen skal videre.
Hvornår kommer I på besøg?
Vi kører rundt og servicerer græsplæner alle ugens dage fra marts til og med september. Vi arbejder i tidsrummene:
Hverdage: 07:00 – 19:00
Weekend: 09:00 – 18:00
Da vores service er afhængigt af vejret, kommer vi som udgangspunkt på uanmeldt besøg, men du kan altid se på din ordrebekræftelse, hvilke måneder, vi kommer og servicerer netop din græsplæne.
Hvordan får jeg et tilbud på service af min græsplæne?
Hvis du udfylder kontaktformularen her på siden, sørger vi for at sende dig et uforpligtende tilbud på mail og sms indenfor 48 timer.
Kan jeg få et tilbud på udelukkende bekæmpelse af ukrudt i min græsplæne?
Vi tilbyder ikke at nøjes med at ukrudtsbekæmpelse. Det gør vi ikke, fordi vores måde at bekæmpe ukrudt faktisk indebærer korrekt gødning og klipning af græsset, som giver ukrudtet sværere vilkår og et flot resultat. Det ville altså være en halv service for os, kun at bekæmpe ukrudt, så det tilbyder vi ikke.
Vil du have hjælp til at bekæmpe ukrudt gennem en flot og sund græsplæne, er du mere end velkommen til at bestille et uforpligtende tilbud nederst på siden her.
Jeg har ikke modtaget mit tilbud endnu?
Hvis du har bestilt et uforpligtende tilbud, sender vi det indenfor 48 timer til din mail-indbakke. Har du ikke fået det, kan du starte med at tjekke dit spamfilter – ligger det heller ikke dér, må du meget gerne sende os en mail på kontakt@dmgreenkeeping.dk, så finder vi en løsning sammen.
Hvad er jeres kvadratmeterpris?
Vi kan desværre ikke give dig en generel kvadratmeterpris, da prisen på vores servicepakker afhænger af meget mere end bare størrelsen på din græsplæne – faktorer som udformning og beliggenhed spiller også ind.
Hvornår skal jeg betale for min servicepakke?
Vi sender en faktura til dig efter vores første besøg, som forfalder efter 7 dage.
Kan vi få ”naborabat”, hvis vi er flere på vejen der bestiller?
Vi tilbyder desværre ikke naborabat, da vores priser i forvejen tilgodeser de områder, hvor vores kunder bor tættest – heldigvis har vi et stort kundekartotek, så der er gode muligheder for, det også kommer dig til gode.
Hvornår må jeg bruge plænen igen efter jeres besøg?
Du kan bruge græsplænen igen samme dag – vores produkter udgør ikke en sundhedsrisiko for hverken mennesker eller dyr. Vi anbefaler, at du venter en times tid med at slippe husdyr løs på græsset igen, så produktresterne kan nå at fordampe, men ellers har vi ingen begrænsninger. Dog skal du være opmærksom på, at græssende husdyr såsom kaniner, marsvin og høns skal vente 7 dage, og at større, eftersåede områder skal have ro, indtil frøene er spiret.
Garanterer I en flot græsplæne?
Nej, desværre ikke. Vi er dygtige, men vi kan ikke trylle, så vi er altså underlagt naturens luner, ligesom alle andre.
Helt konkret, så er resultatet af vores service altid afhængig af 3 faktorer: Din plænes tilstand, når vi kommer første gang, vejret og din klipning af plænen efter den individuelle klippevejledning, du får udleveret ved hvert besøg. Derudover er der også altid risikoen for skadedyr, svampesygdomme og lignende, som vi ikke er herre over.
Men når alt dét er sagt, så giver vi med vores servicepakker din græsplæne de absolut bedste betingelser for at kunne blive flot under de rette betingelser.
Hvilken plæneklipper anbefaler I?
Vi anbefaler som udgangspunkt næsten altid en robotplæneklipper, hvis du vil have mest
muligt ud af vores servicepakker. Helt konkret, så anbefaler vi modellerne fra Segway Navimow, som du kan læse mere om lige her.
Er det ikke en mulighed for dig med en robotplæneklipper, er det bedste alternativ altid en motorklipper med opsamler.
Laver I en jordbundsanalyse af min græsplæne?
Nej, vi laver ikke jordbundsanalyser. Med knap 100.000 servicebesøg om året, er vores folk trænet i at aflæse din græsplænes behov ved at inspicere den, når vi kommer forbi, og så tilpasse behandlingen på stedet.
Skal jeg vande min græsplæne?
Som udgangspunkt anbefaler vi ikke, at du vander din veletablerede græsplæne, uanset om der er tørke eller ej. Er din plæne nysået eller -lagt, kan det være nødvendigt. Du kan læse alle vores anbefalinger om vanding lige her.
Skal jeg fjerne dødt mos efter jeres besøg?
Nej, som udgangspunkt kan du bare lade mosset ligge – er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på telefon 7044 4455 eller mail kontakt@dmgreenkeeping.dk. Det vigtigste er, at du følger din individuelle klippevejledning, som vi udleverer ved hvert besøg, for at svække mosset.
Kan I lave service på min have, hvis min robotplæneklipper kører?
Ja, vi kan sagtens arbejde sammen med din robotplæneklipper. Den gør ingen skade på vores produkter, og vi sørger bare for at tilpasse vores arbejde, så vi kommer rundt om den.
Skal min græsplæne være nyklippet, inden I kommer?
Nej, det behøver den ikke, men du gør vores arbejde markant nemmere, hvis du klipper i højeste indstilling, indtil vi kommer på besøg. Så er der nemlig nok græs til, at vi kan vurdere din græsplænes tilstand og tilpasse din service og klippevejledning helt rigtigt.
Flytter I vores trampolin under jeres servicebesøg?
Nej, det gør vi ikke. Det kan ikke lade sig gøre at holde en flot græsplæne indenunder en trampolin, så det er bare spild af ressourcer at flytte rundt på den eller servicere under den.
Det bedste, du kan gøre, er at lade den stå samme sted, så skaden er begrænset til ét område. Så skal vi nok hjælpe med at få området pænt igen, den dag der ikke længere er brug for trampolinen. Du kan læse mere om trampoliner på græsplænen her.
Må mine husdyr bruge græsplænen efter jeres besøg?
Vores gødning er ikke skadelig for dyr, og vores ukrudtsmiddel er et kontaktmiddel, som hurtigt fordamper, så dine dyr kan altså sagtens bruge plænen efter vores besøg – vi anbefaler bare, at du venter en times tid efter vores besøg. Har du husdyr, som græsser på arealet, skal du dog vente 7 dage, før de slippes fri igen.
Er jeres produkter skadelige for min hund?
Nej, vores produkter udgør ingen sundhedsrisiko for hverken mennesker, hunde eller andre dyr. Vi anbefaler, at du venter en times tid med at lukke hunden ud på græsset, efter vores besøg, så planterne har nået at absorbere det hele, men du har ingen grund til bekymring.
Giver I besked, før I kommer på besøg?
Vi skriver altid på din ordrebekræftelse, hvilken måned vi kommer på besøg, men mere præcist kan vi desværre ikke komme det, da vi kører efter dynamiske køreruter, som vi blandt andet justerer efter vejret.
Men bare rolig, vi kan sagtens udføre dit servicebesøg, selvom du ikke er hjemme, så længe vi har fri adgang til din have. Vi banker selvfølgelig altid på døren, når vi kommer, og hvis du ikke er hjemme, sætter vi en pose foran din dør med din individuelle klippevejledning. Er din have låst af, er det vigtigt, at du husker at give os besked, når du booker vores servicebesøg.
Skal jeg selv gøde græsset eller give det noget?
Vi skal nok sørge for at udbringe alt, hvad din græsplæne har brug for, så du bare skal koncentrere dig om at følge din individuelle klippevejledning til punkt og prikke. På den måde får din plæne de allerbedste betingelser for at stå flot.
Hjælper jeres service på mine ujævnheder i græsplænen?
Kan I udjævne min græsplæne?
Det afhænger helt af, hvor ujævn din græsplæne er. Har du bare små ujævnheder, skal vores servicepakke nok hjælpe med at udjævne dem, fordi din græsplæne bliver mere tæt, når du klipper den korrekt.
Har du derimod mange og større ujævnheder, skal din plæne nok topdresses. Vi kan desværre ikke udføre topdressingen for dig, men vi kan rådgive dig godt og grundigt. Start med at læse vores guide her, og så er du velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for mere rådgivning.
Hvornår skal jeg fordele græsfrø, når jeg topdresser?
Hvis du vil efterså, når du topdresser, skal du gøre det, inden du fordeler sandet på din græsplæne.
Hvad tid på året kan jeg topdresse min græsplæne?
Det vigtigste at holde øje med, er at der er god vækst i græsset, inden du topdresser. Du kan som tommelfingerregel gøre det fra maj måned og helt frem til det tidlige efterår, hvis vejret er lunt og væksten er god.
Hvad skal jeg topdresse med?
Du kan bruge bakkesand, vasket strandsand og sandkassesand til at topdresse din plæne, hvis formålet udelukkende er at udjævne plænen.
Tromler I min græsplæne?
Vi tromler ikke din græsplæne, og anbefaler heller ikke som udgangspunkt, at du selv gør det, da det komprimerer jorden og gør det svært for græsrødderne at få nok ilt og for vandet at trænge ned. Vil du have udjævnet din græsplæne er vores anbefaling i stedet, at du topdresser den.
Hvorfor er mine græsfrø ikke spiret?
Det kræver lys, varme og fugt for at græsfrø kan spire, så det kan skyldes vejrforhold som morgenfrost eller tørvejr, at dine græsfrø ikke er spiret endnu. Vi bruger altid vores egen græsfrøsblanding, som er sammensat af frø af den bedste kvalitet, der sagtens kan tåle at ligge og vente på gode vækstbetingelser. Vores anbefaling er altså, at du væbner dig med
tålmodighed. Skal det gå stærkt, anbefaler vi, at du holder frøene fugtige og vander dem, hvis det er tørt i vejret.
Hvordan bekæmper I ukrudt?
Vi bekæmper ukrudt med et kontaktmiddel godkendt af Miljøstyrelsen, som stopper fotosyntesen i ukrudtet uden at påvirket græsset. På den måde vokser græsset videre, mens ukrudtet er gået i stå, så græsset i løbet af 4-5 uger kan overtage pladsen. Det skal dog siges, at nogle af de mere hårdføre ukrudtstyper kan kræve flere behandlinger.
Vil du give din græsplæne de allerbedste betingelser for at blive ukrudtsfri, er det vigtig, at du følger din individuelle klippevejledning nøje, da ukrudt bliver stresset og dør af jævnlige klipninger, mens græsset faktisk kun bliver stærkere af det.
Vi kan kun bekæmpe det ukrudt, der allerede er spiret i din græsplæne, når vi besøger dig, og du vil derfor sandsynligvis opleve, at der kommer nyt til i løbet af sæsonen og mellem vores besøg. I sidste ende kan vi ikke garantere dig en 100% ukrudtsfri have, da der altid vil komme mere til. Vi bekæmper det naturligvis ved hvert besøg, så du får altså det bedste resultat med Luksuspakken, hvor vi besøger din have hele 3 gange på én sæson – og fortsætter du med vores service og den flittige klipning, vil du over årene også opleve, at der kommer mindre og mindre ukrudt.
Bekæmper I hunde-, kvik- og senegræs?
Vi kan desværre ikke tilbyde at bekæmpe hunde-, kvik- og senegræs i din græsplæne, da det er sorter, som skal graves op for at komme det til livs. Vi har en udførlig guide til, hvordan du bedst gør dét lige her. Har du ikke mod på at kaste dig ud i projektet, kan vi glæde dig med, at sorterne faktisk bliver pænere at se på med vores servicepakke, hvis du husker at følge din individuelle klippevejledning grundigt.
Bekæmper I kløver?
Ja, er der kløver i din græsplæne, når vi kommer på besøg, skal vi nok bekæmpe dét også, men det kan godt kræve flere behandlinger på grund af plantens form.
Er jeres ukrudtsbekæmpelse skadeligt for fiskene i min dam?
Vi har en udførlig sikkerhedspolitik, som vi følger nøje i haver med fiskedamme for at beskytte dine fisk. Det indebærer blandt andet, at vi ikke bekæmper ukrudt i en radius af 2 meter fra din fiskedam, så vi ikke risikerer at vinden blæser en støvregn af vores kontaktmiddel ned i
dammen. Det vil altså sige, at du desværre vil kunne opleve ukrudt rundt om dammen, men du kan til gengæld være helt tryg på dine fisks vegne.
Har jeg fået fuld effekt af jeres ukrudtsbekæmpelse, hvis det begyndte at regne?
Ja, det har du, så ingen grund til bekymring. Det middel vi bruger til ukrudtsbekæmpelse, indeholder et klæbemiddel, som klæber sig fast til plantens blade med det samme og hurtigt begynder at trænge ind i planten for at søge ned mod roden. Regnen kan altså slet ikke skylle produktet af, når det først har ramt planten.
Bruger I kemi i jeres servicepakker?
Vi arbejder altid på at minimere vores brug af kemi, når vi servicerer din græsplæne. Derfor bekæmper vi kun pletvist ukrudt med kemi, de steder, det er nødvendigt, selvom det er mere tidskrævende, end det ville være bare at sprøjte det hele til. Vi burger udelukkende midler, som er godkendt af de danske myndigheder og overholder dermed nogle af de strengeste krav i hele Europa – og så er vi naturligvis certificerede i brugen af produkterne, så du trygt kan stole på, at de bliver brugt korrekt.
Derudover anbefaler vi næsten altid vores kunder at investere i en robotplæneklipper fordi den kan klippe græsset langt oftere end de fleste haveejere kan, og på den måde er den faktisk med til at mindske ukrudtet helt uden kemi.
Alt i alt gør vi vores ypperste for at begrænse brugen af kemi mest muligt, og vi leder altid efter nye måder at gøre det endnu bedre i fremtiden.
Skader jeres ukrudtsbekæmpelse grundvandet?
Vi følger Miljøstyrelsens forskrifter, som sikrer, at det ukrudtsmiddel vi bruger, ikke siver ned til grundvandet. De danske myndigheder har nogle af de strengeste krav i Europa, når det kommer til ukrudtsbekæmpelse, og derfor er vores personale naturligvis uddannet og certificeret til at bruge midlerne korrekt, så alle krav og regler bliver overholdt.
Klipper i min græsplæne?
Vi kan desværre ikke tilbyde at stå for græsklipningen i din have, men vi udfylder altid en individuel klippevejledning, du skal følge, når vi har besøgt din græsplæne. Hvis du ikke orker at gøre det selv, er vores anbefaling helt klart, at du overvejer at anskaffe dig en robotplæneklipper.
Hvordan opsiger jeg min løbende serviceaftale hos jer?
Send en mail til kontakt@dmgreenkeeping.dk, så skal vi nok sørge for, at din serviceaftale bliver opsagt, og du modtager naturligvis en bekræftelse, så du har det på skrift.
Giver I min græsplæne kalk?
Ja, din græsplæne får alt den kalk, den har brug for, gennem vores helt egen, specialudviklede gødning.