GreenMaster Premium græsfrø – perfekt til eftersåning af bare pletter
Lige nu står du med en æske GreenMaster Premium græsfrø i hænderne, og du har formentlig nogle bare pletter i din græsplæne, du gerne vil have eftersået. Bare rolig; du er allerede rigtig godt på vej!
GreenMaster Premium er ideel, når du skal efterså bare pletter eller nyså mindre arealer. Æsken er designet særligt til at gøre det så nemt for dig som muligt at fordele frøene jævnt, så du snart bare kan læne dig tilbage og vente på, at græsset gror.
Gode råd til din græssåning
Bag på din æske finder du vores vejledning til, hvordan du bedst eftersår bare pletter i din græsplæne, men her får du også lidt ekstra tips og tricks.
Når vi taler om bare pletter i græsplænen, der skal eftersås, så taler vi altid om pletter, der er større end 10x10 cm. Pletter, der er mindre end dét, skal nok selv lukke sig til, hvis græsset får tilstrækkeligt med gødning og næring. En god huskeregel er, at hvis pletten er større end en voksen håndflade, så skal den eftersås – ellers, ikke.
Som udgangspunkt kan du sagtens slå græsset, som du plejer, efter du har eftersået bare pletter, men vær opmærksom på, at større områder skal have fred og ro indtil de nye spirer er minimum 6 cm høje. Tænk på det som at din plæneklipper gerne må køre hen over pletten men ikke ind i den, så hvis pletten er større end maskinen, skal den have ro.
Sørg for at holde området fugtigt, indtil de små frø er spiret godt i løbet af 4-6 uger. De kan kun spire én gang, så hvis de når at tørre ud, inden de får etableret sig, vil de dø, og du bliver nødt til at starte forfra.
Hvad indeholder GreenMaster Premium?
Æsken i dine hænder er fyldt med en nøje udvalgt sammensætning af græfrø designet til at imødekomme de udfordringer, vi oplever mest i de danske haver. Det vil altså sige, at vi har udvalgt sorter, som kan håndtere blandt andet skygge, tørke, våde vintre og som er modstandsdygtige overfor de mest gængse sygdomme. Vi har sorter, der vokser hurtigt, for at give effektive resultater, og vi har sorter, der vokser langsommere, men danner stærkere rodnet for at sikre en slidstærk græsplæne.
Selve sammensætningen af sorter ser sådan her ud:
25 % 4turf® Rajgræs
45 % Alm. Rajgræs
15 % Rødsvingel med korte udløbere
15 % Rødsvingel uden udløbere