Sådan bruger du VitaminMaster Premium
Du står nu med en pose flydende VitaminMaster Premium gødning fra DM Greenkeeping i hånden. Det er et effektivt vitamintilskud fuld af effektive mikronæringsstoffer til din græsplæne, som hjælper græsset med at optage og udnytte næringen fra din vækstgødning bedre, så effekten holder længere og du får mest muligt ud af behandlingen. VitaminMaster kan gives enten i umiddelbar forlængelse af vækstgødning, eller et par uger efter for at styrke effekten.
Fordelen ved flydende gødning er, at græsset kan optage en del af det direkte igennem bladet, så du kan se forskel markant hurtigere end med klassisk, granuleret gødning.
Posens indhold rækker til 100 m2, når det bliver blandet korrekt op, hvilket den genanvendelige FlowMaster dyse sikrer. I videoen ovenover kan du se, hvordan du monterer og bruger dysen korrekt.
Alt du skal gøre, er at skrue dysehovedet fast på posen, klikke haveslangen fast, tænde for vandet på fuldt tryk og åbne for ventilen. Så sørger dysen for det perfekte blandingsforhold, og så skal du bare fordele indholdet ud over plænen. Har du mere end 100 m2 skifter du bare pose, når den første er tom, og fortsætter hvor du slap.
Husk at lade slangen blive fyldt, inden du åbner for ventilen, hvis du bruger flexslange, så der bliver opbygget tilpas tryk. Du kan eventuelt også klemme let på posen, når den er ved at være tømt, for at få det hele med ud.
Skulle du komme til at ramme faste overflader som fliser eller andet, kan du undgå misfarvning ved at skrue gødningsposen af dysehovedet og bruge det til at spule fliserne ved at lade rent vand løbe igennem, når du er færdig med at gøde. Så sikrer du også, at dysen bliver renset ordentligt efter brug og er klar til næste gang.
Det er vigtigt at din dyse blive skyllet godt igennem hver gang, når du er færdig med at gøde, så der ikke sætter sig rester, der risikerer at stoppe hovedet til.
Undgå altid at gøde i kraftig blæst eller regnvejr – både for din egen og havens skyld.
VitaminMaster bruger som supplement mellem regelmæssige gødninger med PowerMaster Premium eller GrowMaster Premium.