Sådan bruger du EventMaster Premium

Du står nu med en pose flydende EventMaster Premium gødning fra DM Greenkeeping i hånden. Det er en hurtigtvirkende behandling til græsplæner, der i forvejen er sunde og velplejede, men hvor man ønsker at styrke den flotte, grønne farve op til særlige lejligheder. EventMaster virker ved at styrke den naturlige proces i græsstrået, hvor planten danner klorofyl og dermed øger fotosyntesen, som gør græsset grønt. 

Fordelen ved flydende gødning er, at græsset kan optage en del af det direkte igennem bladet, så du kan se forskel markant hurtigere end med klassisk, granuleret gødning.

Posens indhold rækker til 100 m2, når det bliver blandet korrekt op, hvilket den genanvendelige FlowMaster dyse sikrer. I videoen ovenover kan du se, hvordan du monterer og bruger dysen korrekt.

 

Alt du skal gøre, er at skrue dysehovedet fast på posen, klikke haveslangen fast, tænde for vandet på fuldt tryk og åbne for ventilen. Så sørger dysen for det perfekte blandingsforhold, og så skal du bare fordele indholdet ud over plænen. Har du mere end 100 m2 skifter du bare pose, når den første er tom, og fortsætter hvor du slap.

Husk at lade slangen blive fyldt, inden du åbner for ventilen, hvis du bruger flexslange, så der bliver opbygget tilpas tryk. Du kan eventuelt også klemme let på posen, når den er ved at være tømt, for at få det hele med ud.

 

Skulle du komme til at ramme faste overflader som fliser eller andet, kan du undgå misfarvning ved at skrue gødningsposen af dysehovedet og bruge det til at spule fliserne ved at lade rent vand løbe igennem, når du er færdig med at gøde. Så sikrer du også, at dysen bliver renset ordentligt efter brug og er klar til næste gang.

Det er vigtigt, at din dyse blive skyllet godt igennem hver gang, når du er færdig med at gøde, så der ikke sætter sig rester, der risikerer at stoppe hovedet til.

Undgå altid at gøde i kraftig blæst eller regnvejr – både for din egen og havens skyld.

 

EventMaster virker på få dage. Husk, at EventMaster ikke er egnet til egentlig pleje og vedligeholdelse af din græsplæne. Her anbefaler vi i stedet, at du bruger GrowMaster Premium.

EventMaster kan gives samtidig med både GrowMaster, VitaminMaster eller PowerMaster.