1 Virksomhedsoplysninger
Aftalen indgås med:
DM Greenkeeping Danmark A/S (herefter benævnt DM Greenkeeping)
CVR: 43947044
Egtvedvej 8
6000 Kolding
Telefon: 70 44 44 55
Email: kontakt@dmgreenkeeping.dk
2 Tilbud, ordre og accept
På Kundens anmodning, vil Kunden modtage et hyperlink, hvor tilbuddet kan tilgås. Kunden kan herefter acceptere tilbuddet på de vilkår og til den pris, som fremgår.
Det bemærkes, at tilbudsprisen er dynamisk og kan variere afhængigt af sæson, materialepriser mv. Kunden vil derfor kunne opleve ændrede priser/vilkår, hvis tilbuddet genbesøges. Det er den, på accept-tidspunktet, viste pris og de vilkår, der er bindende for Kunden.
Kundens ordrer og bestillinger er bindende for DM Greenkeeping, når Kunden har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse.
Tilbud afgives almindeligvis på basis af opmåling fra offentlige registre. Er de fysiske forhold væsentligt ændret i forhold til de offentlige registre, er DM Greenkeeping ikke bundet af tilbudsprisen. Kunden vil blive orienteret herom, inden service udføres.
Mundtlige tilbud er først bindende i det øjeblik, at Kunden har modtaget en bekræftelse på skrift, f.eks. via e-mail, fra en medarbejder hos DM Greenkeeping.
3 DM Greenkeepings ydelse
DM Greenkeepings ydelse omfatter kun, de i tilbuddet, specificerede produkter.
DM Greenkeeping forpligter sig til under nærværende betingelser samt eventuelle særlige vilkår, at levere serviceydelser med produkter af sædvanlig god kvalitet.
3.1 Ukrudtsbekæmpelse
Vi gør opmærksom på, at vi anvender et herbicid som en del af vores ukrudtsbekæmpelse. Er Kundens græsplæne beliggende på en matrikel, hvor der er tinglyst forbud mod anvendelse af sprøjtemidler, er det Kundens ansvar at give os besked herom.
Vi kan reducere ukrudtet i Kundens græsplæne men en fuld bekæmpelse må ikke forventes.
I DM Greenkeeping værner vi om miljøet og følger Miljøstyrelsens retningslinjer. Det betyder, at vi kan reducere det ukrudt, Kunden har i sin græsplæne, men det er en proces og en fuld og varig bekæmpelse må ikke forventes.
På besøgstidspunktet bekæmper vi en stor del af det ukrudt, der er synligt i Kundens græsplæne, men vi kan ikke forebygge, at der spirer nyt ukrudt eller at luftbårne ukrudtsfrø flyver ind på Kundens græsplæne efter vores servicebesøg. Ukrudtet, som bekæmpes, forsvinder efter ca. 5-6 uger. Desuden afhænger resultatet af udgangspunktet og af at vores klippevejledning følges. Så længe Kunden har en servicepakke hos DM Greenkeeping, bekæmper vi løbende ukrudt og styrker Kundens græs, hvorfor Kunden vil opleve, at ukrudtet reduceres fra år til år. Vi gør dog opmærksom på, at Kunden kan opleve at der forekommer mere ukrudt i græsplænen, hvis plænen er ramt af tørke. Ukrudt er tørketolerant modsat græs, der svækkes i tørke.
Lave temperaturer og få solskinstimer bevirker, at ukrudtets evne til at optage vores middel reduceres, og vi gør derfor opmærksom på, at vi ikke sprøjter mod ukrudt udenfor vækstsæsonen, som typisk er fra november til og med februar.
4 Betaling
Ved køb af DM Greenkeepings produkt kan Kunden vælge enten en 1-årig aftale, der automatisk stopper efter sæsonens sidste besøg eller en flerårig abonnementsaftale, der fortsætter indtil den opsiges. Se punkt 5 for opsigelse.
Efter første servicebesøg modtager du en faktura på den totale tilbudspris. Betalingsbetingelserne er Netto 7 dage. Fakturaen vil blive fremsendt på den, af kunden angivne e-mail, fra vores samarbejdspartner FarPay.
Der kan forekomme prisjusteringer på Kundens abonnementsaftale. Disse vil i så fald blive sendt til Kundens angivne e-mail senest 15. februar det pågældende år i form af en justeret ordrebekræftelse.
4.1 Ved forsinket eller manglende betaling
Ved forsinket betaling beregnes morarente på 1,5% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, ligesom der kan pålægges gebyrer og omkostninger i henhold til gældende lovgivning. Rykkergebyr udgør 100 kr. i henhold til gældende ret.
Ved manglende betaling forbeholder DM Greenkeeping sig ret til ikke at foretage andet og følgende servicebesøg, før betaling har fundet sted.
5 Opsigelse
Parterne kan frit opsige både den 1-årigeaftale og abonnementsaftalen uden varsel ved at sende en mail til kontakt@dmgreenkeeping.dk.
I tilfælde af opsigelse af en serviceaftale inden denne er fuldt udført gælder følgende:
- Såfremt Kunden opsiger aftalen senest dagen før sæsonens første servicebesøg, opkræves Kunden ikke betaling.
- Såfremt Kunden opsiger aftalen senest dagen før sæsonens andet servicebesøg, opkræves kunden følgende betaling:
– Basispakke 55% af den samlede pris på det accepterede tilbud.
– Luksuspakken 40% af den samlede pris på det accepterede tilbud. - Såfremt Kunden opsiger aftalen senest dagen før sæsonens tredje servicebesøg opkræves kunden følgende betaling:
– Luksuspakken 70% af den samlede pris på det accepterede tilbud.
Vi gør opmærksom på at din reklamationsret bortfalder, hvis servicepakken opsiges inden alle sæsonens servicebesøg er udført.
Såfremt DM Greenkeeping opsiger serviceaftalen, og alle servicebesøg ikke er udført inden udløbet af opsigelsesfristen, refunderer DM Greenkeeping det forholdsmæssigt betalte beløb ud fra samme principper som ovenfor.
6 Reklamation
Der ydes reklamationsret i henhold til købelovens regler. Reklamation forudsætter altid, at klippevejledningen er blevet fulgt, samt at vi har udført den fulde servicepakke.
Reklamation skal ske inden for rimelig tid, efter manglen er opdaget. Dog med øje for, at det er natur vi arbejder med. Ukrudtsreduktion og frøspiring sker derfor over en længere periode og er afhængig af de klimatiske betingelser. Der kan derfor først ske reklamation 5-6 uger efter dit sidste servicebesøg. Alle reklamationer skal være os i hænde senest 1. oktober.
Reklamation skal fremsendes til kontakt@dmgreenkeeping.dk og skal inkludere både en beskrivelse og billeder af reklamationen.
6.1 Ukrudt
I DM Greenkeeping værner vi om miljøet og følger Miljøstyrelsens retningslinjer. Det betyder, at vi kan reducere det ukrudt, Kunden har i sin græsplæne, men det er en proces og en fuld bekæmpelse må ikke forventes. På besøgstidspunktet bekæmper vi en stor del af det ukrudt, Kunden har i sin græsplæne, men vi kan ikke forebygge, at der spirer nyt ukrudt eller luftbårne ukrudtsfrø, som flyver ind på din græsplæne efter vores servicebesøg. Kunden kan derfor forvente en ukrudtsreduktion men en fuld ukrudtsbekæmpelse må ikke forventes. Desuden er det en forudsætning for en reduktion, at vores klippevejledning følges.
Lave temperaturer og få solskinstimer bevirker, at ukrudtets evne til at optage vores middel reduceres, og vi gør derfor opmærksom på, at vi ikke bekæmper ukrudt udenfor vækstsæsonen, som typisk er fra november til og med februar.
6.2 Frøspiring
Vores græsfrø spirer efter ca. 5-6 uger. Kunden skal dog ikke forvente, at alle græsfrø vil spire, men med tiden vil hullerne lukkes naturligt med hjælp fra de frø, der er spiret, gødningen og korrekt klipning.
7 Fortrydelsesret
Kunden har 14 dages fortrydelsesret på køb af vores tjenesteydelser.
Fortrydelsesretten løber fra aftalens indgåelse.
Hvis Kunden ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten, skal Kunden meddele DM Greenkeeping herom ved at benytte Fortrydelsesformularen. Standardfortrydelsesformularen kan downloads her – tryk på Send mail og vælg Fortrydelsesformular.
Kunden kan, ved bestilling, udtrykkeligt anmode os om at udføre vores servicebesøg inden udløbet af fortrydelsesfristen, hvilket DM Greenkeeping vil forsøge at efterkomme.
Hvis Kunden anmoder DM Greenkeeping om at foretage servicebesøg, inden udløbet af fortrydelsesfristen, accepterer Kunden samtidig, at fortrydelsesretten bortfalder for dette servicebesøg.
Se afsnit 5 for oplysninger om refusion for resterende servicebesøg i sæsonen.
Hvis Kunden anvender sin fortrydelsesret, forud for årets første servicebesøg, opkræves ingen betaling. Hvis betaling har fundet sted, refunderes 100% af det opkrævede beløb.
8 Ansvarsbegrænsning
DM Greenkeeping er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller øvrige indirekte tab og skader af nogen art.
For krav, som vedrører DM Greenkeeping Danmarks opfyldelse eller manglende opfyldelse af sine forpligtelser, er Kunden kun berettiget til erstatning for direkte tab.
DM Greenkeeping Danmarks erstatningsansvar er på græspleje begrænset til den årlige pris, som Kunden betaler for DM Greenkeeping Danmarks ydelser.
Det fremhæves særskilt, at DM Greenkeeping ikke er ansvarlige for skadedyrsangreb, vejrforholdene el.lign.
Ved skader forårsaget af en robotplæneklipper, der er købt af DM Greenkeeping Danmark, kan DM Greenkeeping Danmark aldrig blive holdt ansvarlig for økonomiske tab.
9 Behandling af personoplysninger og billede materiale
Som afslutning på hvert servicebesøg tager DM Greenkeeping billeder af Kundens græsplæne med det formål at kunne dokumentere besøget, følge græsplænens udvikling samt for at sikre at vores græsspecialister har et bedre grundlag for at kunne rådgive Kunden telefonisk. Billederne opbevares i vores CRM system sammen med Kundens øvrige oplysninger og håndteres iht. GDPR reglerne.
Kunden er ansvarlig for, at vi altid har aktuel adresse, telefonnummer og mailadresse oplyst. Ændringer skal gives skriftligt på kontakt@dmgreenkeeping.dk.
Kunden finder vores Cookie- og privatlivspolitik her
10 Klage
Ønsker du at klage, kan der sendes en klage til: kontakt@dmgreenkeeping.dk
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk
Handelsbetingelser for køb af Segway Navimow robotplæneklipper
11 Bestilling af robotplæneklipper
Bestillinger af Segway Navimow sker via salgsplatformen på DM Greenkeeping Danmarks hjemmeside. Find siden her
Alle priser er dagspriser og kan ikke garanteres i fremtiden.
12 Betaling for robotplæneklipper og tilbehør
Efter afgivelse af ordren, modtager kunden en faktura på den totale pris. Betalingsbetingelserne er Netto 7 dage. Fakturaen vil blive fremsendt på den af kunden angivne e-mail fra vores samarbejdspartner FarPay.
Når fakturaen er betalt, afsendes varerne til den angivne leveringsadresse.
Hvis der bliver pålagt ekstra gebyrer f.eks. i forbindelse med forgæves levering, vil DM Greenkeeping fremsende en faktura på dette.
12.1 Ved forsinket eller manglende betaling
Ved forsinket betaling beregnes morarente på 1,5% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, ligesom der kan pålægges gebyrer og omkostninger i henhold til gældende lovgivning. Rykkergebyr udgør 100 kr. i henhold til gældende ret.
13 Levering af robotplæneklipper og tilbehør
Levering af robotplæneklipperen vil ske inden for 1-3 hverdage, såfremt Kunden er hjemme på leveringsdagen, der defineres af fragtfirmaet.
DM Greenkeeping Danmark afsender robotplæneklippere dagligt. Der kan forekomme undtagelser ifm. helligdage.
Levering af robotplæneklipper inkl. evt. tilbehør sker med fragtmand og er, medmindre andet er nævnt, inkluderet i prisen på robotplæneklipperen.
Kunden vil blive adviseret dagen før levering på sms med et 4 timers interval den efterfølgende dag. På dagen for levering vil chaufføren ringe 30-60 min. før ankomst til leveringsadressen.
Det er Kundens ansvar, at DM Greenkeeping Danmark har den korrekte leveringsadresse og mobilnummer til modtagelse af adviserings sms.
Det eneste tilfælde, hvor Kunden kan blive pålagt en ekstraudgift i forbindelse med levering er, hvis der er tale om en forgæves levering. Det betragtes som forgæves levering, når ordren er lastet på bilen fra terminalen, og Kunden ikke er hjemme ved modtagelse.
For bestillinger under DKK 2.500,- pålægges et fragtgebyr fra DKK 59,- inkl. moms. Dette omfatter bl.a. pakker kun indeholdende tilbehør. Disse sendes med GLS til nærmeste pakkeshop.
Skulle der mod forventning være fejl eller mangler i en ordre tilsendt fra os, skal Kunden kontakte os senest 7 dage efter, Kunden har modtaget ordren. Husk derfor at tjekke indholdet straks ved modtagelsen af ordren.
Ved synlige fragtskader skal transportøren gøres opmærksom på skaden, og det skal noteres på fragtbrevet inden der kvitteres for modtagelse. Ved fragtskade bedes kunden dokumentere synlige skader på emballagen i form af billeder, da dette kræves som dokumentation.
Der tages forbehold for fejl i lagerbeholdning. Kunden vil blive kontaktet hurtigst muligt hvis leveringstiden er længere end lovet.
14 Køb af installation af en Segway Navimow
DM Greenkeeping Danmark tilbyder installation via samarbejdspartnere. Installationen bestilles direkte hos samarbejdspartneren. OBS: Dette gælder kun H-modellerne. Se listen over samarbejdspartnere her: www.navimow.witt.dk/forhandlere
15 Reklamationsret på robotplæneklipper
Reklamationer skal sendes Witt Hvidevarer A/S der håndterer alle reklamationer. Nedenstående er citeret fra Witt Hvidevarer A/S ’ salgs- og leveringsbetingelser.
Privatforbrugere har 2 års reklamationsret over fejl der var til stede ved købstidspunktet. Ved en berettiget reklamation kan du enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Ved udnyttelse af din reklamationsret, bedes du udfylde vores online formular: https://service.witt.dk/service/da/Segway/NavimowService.aspx .
Dette gøres for hurtigst mulig behandling af servicesagen. Du kan også sende varen direkte til os med en grundig beskrivelse af fejlen eller manglen. Kontakt os omkring nem returnering. Vi anbefaler udfyldelse af serviceformular, da sagsbehandlingstiden er hurtigere.
Erhvervskøb er ethvert køb af apparater, der ikke skal bruges i en privat husholdning, men anvendes til erhverv eller erhvervslignende formål (restaurant, café, kantine etc.) eller bruges til udlejning eller anden anvendelse, der omfatter flere brugere. I forbindelse med erhvervskøb ydes ingen garanti, da dette produkt udelukkende er beregnet til almindelig husholdning.
16 Fortrydelsesret og returnering på robotplæneklipper
Der forekommer almindelig fortrydelsesret på 14 dage jf købeloven.
16.1 Returnering af Segway Navimow
Returnering af Segway Navimow skal ske ved at returnere Segway Navimow til DM Greenkeeping Danmarks hovedkontor i Kolding. Da batteriet i Segway Navimow er kraftfuldt, skal fragt af Segway Navimow angives som ”farligt gods” i henhold til gældende lovgivning på området. Derfor kan returnering gøres ved enten at lave en aftale med DM Greenkeeping Danmark omkring fysisk aflevering på hovedkontoret i Kolding eller ved at få DM Greenkeeping til at bestille en afhentning af Segway Navimow hos vores transportør.
Omkostningen for begge dele afholdes af Kunden.
Fragtfirmaets afhentning af én robotplæneklipper inkl. tilbehør koster kr. 600,- inkl. moms. Kontakt DM Greenkeeping Danmark for prisen, hvis der er tale om flere robotplæneklippere på samme afhentning, da prisen afhænger af den samlede vægt. Betalingen vil blive trukket fra beløbet til refundering.
Det er også muligt for Kunden selv at booke fragten såfremt forsendelsen mærkes som ”Farligt gods” (fareklasse 9a og UN-nummer 3481). Omkostningen hertil afholdes af Kunden.
Fortrydelsesretten gælder i 14 dage fra modtagelsen af robotplæneklipperen. Ved fortrydelse efter både punkt 16 og 16.1 gælder, at Kunden senest 14 dage efter modtagelse på en utvetydig måde skal meddele DM Greenkeeping Danmark, at købet fortrydes. DM Greenkeeping Danmark anbefaler, at meddelelsen sker på den mail, hvorfra ordrebekræftelsen er modtaget og standardfortrydelsesformularen skal vedlægges. Standardfortrydelsesformularen kan downloads her – tryk på Send mail og vælg Fortrydelsesformular.
17 Ansvarsbegrænsning
DM Greenkeeping er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller øvrige indirekte tab og skader af nogen art.
For krav, som vedrører DM Greenkeeping Danmarks opfyldelse eller manglende opfyldelse af sine forpligtelser, er Kunden kun berettiget til erstatning for direkte tab.
Ved skader forårsaget af en robotplæneklipper, der er købt af DM Greenkeeping Danmark, kan DM Greenkeeping Danmark aldrig blive holdt ansvarlig for økonomiske tab.
18 Behandling af personoplysninger
Kunden er ansvarlig for, at vi altid har aktuel adresse, telefonnummer og mailadresse oplyst. Ændringer skal gives skriftligt på kontakt@dmgreenkeeping.dk.
Kunden finder vores Cookie- og privatlivspolitik her
19 Klage
Ønsker du at klage, kan der sendes en klage til: kontakt@dmgreenkeeping.dk
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk